Klassisk klister

Download gratis lydredigeringsprogram
Lærerinformation

4b (Birkhovedskolen)
Vi skal prøve at lave et lydforløb, som vi slutter af med at brænde ned på en cd.
Først skal du lære lidt om programmet.

Opgave 1
Se den første demo, hvor du lærer at hente en lyd, samt at manipulere lidt med den. Du må gerne se demoen flere gange.

demo nr. 1 

Nu er det din tur til at arbejde i "Audacity".

1. Hent lydfilen "chkchk" ind i Audacity flere gange og få takterne til at passe, så de kommer naturligt efter hinanden.
Du kan hente lyden her eller du kan finde den på vores fællesdrev i klassemappen.

2: Prøv at give forløbet dit eget præg. Leg med funktionerne - f.eks. kopier, indsæt, effekt m.m.

 

Opgave 2
Nu skal du se demo 2, hvor du lærer at optage en lyd. Lyden skal optages, så den passer til en bestemt puls.

demo nr. 2

1. Prøv så selv at optage en lyd, som du så på demoen - du kan låne en mikrofon.

 

 

Opgave 3
Prøv at optage et lille rytmeforløb på 4 takter i tempo 120 - husk at bruge click track som i opgave 2. Du kan bruge nogle off-instrumenter, eller du kan bruge stemmen. Det er vigtigt, at du beslutter dig for din rytme, inden du starter. Når du er færdig med rytmen, så eksporter den som en wav-fil og gem den i klassemappen.

 

Opgave 4
Prøv at lave et rytmeforløb på 16 takter, hvor du benytter dig af de rytmer, som du og dine klassekammerater har lavet. Du kan sikkert finde de andres lyde i klassemappen. Det er meningen, at du skal benytte flere spor, så de forskellige rytmer høres samtidig. Prøv at få det til at lyde godt. Hvis du har glemt hvordan man gør, så se evt. videoklippene fra opgave 1 og 2 igen.
Gem dit resultat, så det kan blive brændt ned på en cd.